Fra Landsbypuljen til os

Så er to millioner i Landsbypuljen fordelt mellem tyve landsbyer i kommunen. Vi fik 100.000 kr. til sportspladsen, hvilket var 1/3 af det vi søgte. Men i år var det andre landsbyers tur til at få de store beløb. Så må vi se, hvad vi kan få for pengene til forskønnelse på sportspladsen.

Til at få lavet en forskønnelses- og driftsplan for plantagen fik vi også lidt penge, så vi nu har vi i alt 40.000 kr. til det formål. Vi skal have en landskabsarkitekt på banen, som skal hjælpe os med det. Vi forestiller os ikke, at plantagen skal tilbage til sit oprindelige udseende, men derimod skal den bestå af forskellige elementer: stier, krat, klatretræer, små og store træer osv.

Den gruppe, som arbejder i plantagen, har netop været i aktion igen på en arbejdslørdag. Hele vinterferieugen havde det været solskin, og det blev det såmænd også lørdag, men først efter en ordentlig omgang hagl, regn og rusk. Surt. Tak til de seje arbejdsmænd og –koner.

Beboerforeningen har generalforsamling torsdag den 17. marts på skolen Mød trygt op og hør om vores gøremål og visioner og kom gerne med nye indput. Vores bestyrelse er stabil og velfungerende, så ingen behøver frygte ” at blive valgt ind” mod sin vilje.                           Vh. Lisbet Friche

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>