Krokus
Outdoor generalforsamling
Bestyrelsen i Bjert Beboerforening har valgt at flytte generalforsamlingen15/4 udenfor aht. coronarestriktioner. Det bliver kl. 17 på bålpladsen i æbleplantagen. I tilfælde af regn på overdækket område ved skolen. Kom trygt og medbring evt. en stol. Vi må være 50 og holder afstand.
Generalforsamling 2021
Torsdag 15/4 2021 kl.17.00 på bålpladsen
i æbleplantagen
Dagsorden ifølge vedtægterne:
Se på www.bjert.dk
På valg til bestyrelsen er:
Alle bestyrelsesmedlemmer for 1 eller 2 år
+ to suppleanter og to revisorer (vælges hvert år).
Der serveres lidt godt til maven og ganen.
Velmødt!
Venlig hilsen fra bestyrelsen.
PS: I tilfælde af regnvejr bliver mødet flyttet til overdækket
område ved skolen. Følg med på facebook.
Generalforsamling 15/4
Generalforsamling 2021
Torsdag 15/4 2021 kl.19.30 i skolens aula
Dagsorden ifølge vedtægterne:
Se på www.bjert.dk
På valg til bestyrelsen er:
Alle bestyrelsesmedlemmer for 1 eller 2 år
+ to suppleanter og to revisorer (vælges hvert år).
Der serveres lidt godt til maven og ganen.
Velmødt!
Venlig hilsen fra bestyrelsen.
Indlæg i Bjert- Stenderup-Avis feb. 21
Generalforsamling 2021 prøver vi lidt optimistisk at gennemføre kort efter påske, nemlig torsdag 15/4 i skolens aula. Alle medlemmer er selvfølgelig velkomne, og vi har faktisk flere af dem i år end vi har haft længe. Vi takker for jeres støtte. Faktisk havde vi slet ingen generalforsamling i 2020. Vi kalder det Force Majeure, da det simpelthen ikke var muligt grundet Corona. Bestyrelsen fortsatte bare ufortrødent et år mere, så alle er derfor på valg i år, nogle for 1 år andre for 2 år. Se annonce andetsteds i bladet.
I disse Corona-tider foregår der jo ikke så meget, men vi er dog fx stadig i gang med lidt pasning af æbleplantagen.
I efteråret lagde vi 2000 krokusløg ved aktivitetspladsen (sportspladsen), som vi håber vil spire frem lige om lidt og forskønne området.
Anders Aamand (ny mand i Landsbyforum) har næsten sikkert skaffet os nogle penge fra Landsbypuljen, men mere om det senere, når fordelingen af puljemidler er politisk vedtaget.
Arbejdet med udviklingsplanen for Stenderuphalvøen er vi også en del af, men desværre går arbejdet kun langsomt fremad. Håber der bliver mere ”gang i den” til efteråret og at rigtig mange af jer vil tage del i arbejdet om vores fælles fremtid. Se Margreets artikel andetsteds i bladet. Lisbet Friche
16.000 krokusløg
Arbejdsdag februar 21
Arbejdsdag i æbleplantagen
Det er lørdag den 27. februar kl. 9-12
Vi mødes ved FUGL i plantagen, hvor vi skal beskære træer, slæbe grene, og rydde op her og der i god afstand til hinanden. Medbring gerne redskaber og handsker.
Alle er velkomne til at give et par timer til vores dejlige plantage.
Det er hyggeligt, vi serverer formiddagskaffe og brød.
Alle er velkomne!
Vh. bestyrelsen
December-nyt
Sikker skolevej
Kommunen har nu endelig lavet den lovede cykel-/gangsti fra Stenderupvej gennem Solvænget, bag om Agtrup Østergård og ud til Østerløkke. Tidligere skulle skolebørn fra Sdr. Stenderup krydse Stenderupvej to gange i Agtrup, først ved Solvænget og bagefter ved Engløkke – ikke helt ufarlige manøvrer. Selv om der nu er nye udfordringer ved Sønderbyvej og ved Bæklandsvej/Engløkke, så er det alligevel meget bedre. Det er ikke Beboerforeningens fortjeneste alene, at den ny cykelsti er kommet, men vi skubbede voldsomt på dengang trafikken omkring Solvænget blev planlagt.
Medlemstal
Vi vil gerne sige tak til alle jer, som har valgt at betale kontingent til Beboerforeningen. Vi har flere medlemmer i dag end vi har haft i mange år, og vi har brug for jeres opbakning. Vi tænker, at I nok lægger mærke til de ting vi gør fx passer plantagen og sørger for nye aktiviteter: den ny aktivitetsplads.
Med disse ord er der kun tilbage at sige Glædelig Jul og Godt Nytår vh. Lisbet Friche
Forårsbebudere
– skal sættes nu. Derfor har vi lige fået 1000 krokusløg af kommunen, som vi skal have lagt i græsset ved aktivitetspladsen snarest.
Der er også nogle buske og bøgepur, som er gået ud i sommervarmen. Dem skal vi have erstattet her i efteråret. Mht. kirsebærtræerne krydser vi bare fingre for at de alle sætter blade til foråret. De har haft en hård, tør start.